Rebæk


Hold Rebæk ren!

Tirsdag den 16. april mødtes en flok beboere traditionen tro for at hjælpe hinanden med at holde Rebæk pæn og ren.
Som vanligt samledes vi foran Stranden 5, hvor kommunen stillede tænger og poser til rådighed.
Efter rengøringen samledes alle på Aabakken 10, hvor Steen Kaiser havde dækket bord med pølser, brød og æbleskiver.
Desuden kunne man få tørsten slukket.
Hold Rebæk Ren
Vejrguderne var rimeligt med os og der blev gået til sagen med ildhu og god energi.
En god gerning blev gjort og alle hyggede sig, specielt da Steen var klar med grillede pølser og brød.
Der blev næsten udsolgt og alle kunne vende hjem med god samvittighed.
Tak for indsatsen.



Resultaterne hober sig op, der er nok at tage fat på! Hunden slap dog for en tur i posen!


Mens grilmesteren varmer op, er der tid til en lille snak!

Lidt mad og drikke .... og en god snak...

foto: Claus Bo Petersen, © 2013 Rebæk Grundejerforening