Så kom petanque for herrer i gang!

Efter flere tilløb, hvor vejret drillede, først med frost og kulde, senere med silende regn, kom herre-petanqueholdet endelig godt i gang i stålende sol, onsdag den 1. maj.
Der var sejlere på fjorden, surferne boltrede sig og dysterne på petanquebanen stod ikke tilbage for masters med Tiger Woods på golfbanen.
Der blev spillet et par meget tætte sæt og en nervepirrende finale for at afgøre dysten, alt imens det føg med fyndige og kyndige kommentarer fra deltagerne.
Herudover blev der også tid til at ordne verdenssituationen, såvel den nære som den globale.
Alt i alt et par hyggelige timer i godt selskab og skønne omgivelser!

Der er stadig plads til flere, så du er velkommen på stranden onsdage kl. 19:00!!!

petanque herrer
foto: Claus Bo Petersen, © 2013 Rebæk Grundejerforening