Strandgudstjeneste på Rebæk Strand 2012

Traditionen tro blev sommerfesten atter i år efterfulgt af strandgudstjeneste på Rebæk Strand søndag formiddag.
Sognepræst Jens Christian Bach Iversen fra Dalby Sogn holdt gudstjenesten og musikken blev leveret af Claus Sigmann på guitar og Steen Nielsen på trompet.

Selv om himlen en kort overgang så truende ud, blev gudstjenesten afviklet i strålende solskin, og med masser af badegæster på stranden.
Teltene fra sommerfesten dagen før, gav god skygge til en del af de fremmødte.

Efter gudstjenesten var der fælles grilfrokost på stranden.

foto: Claus Bo Petersen, © 2012 Rebæk Grundejerforening